Det er meget kort sådan campingturen kan beskrives. Men der er selvfølgelig meget mere at fortælle.
Lørdag morgen kørte jeg med Jette og Jon ud af Melbourne i retning mod det der bliver kaldt The High Country eller Højlandet på dansk. Det er et stort område, hvor man om vinteren kan stå på ski. Det er også den sydligste del af The Great Dividing Range, den bjergkæde der løber hele vejen langs Australiens østkyst.
Efter 4-5 timers nem kørsel, kørte vi af den asfalterede vej og ind i skoven, hvor det absolut er en god ide med en firehjulstrækker. Heldigvis var vi tre firehjulstrækkere, hvis man skulle få brug for at blive trukket fri. Det var to af Jons firehjulstrækker venner, Pete og Steve og Steves lille datter på tre år der var med.
Vi slog lejer ved en skovsø, som er ret populær, da der ikke er mange søer tilbage på grund af de mange års tørke. Teltene blev slået op i regnvejr, men heldigvis klarede det op så vi kunne få gang i lammestegen, der blev lavet over åben ild. Når jeg siger vi, er det nok lidt af en overdrivelse, for mændene var overraskende interesseret i at lave maden - sjovt at det skal være lidt primitivt og involvere idl for at mænd gider at lave mad. Jette fik dog lov til at skære grøntsagerne, og det skal nævnes til mændenes forsvar, at de også var flittige til at tage opvasken hele weekenden. Aften blev brugt på at nyde stilheden og drikke øl og vin ved bålet.
Næste dag gik vi en tur til et nærliggende vandfald, hvor der var en flot udsigt over de endeløse skovklædte bjerge. Turen der til gik gennem brændt skov, et resultat af en omfattende Bush fire i 2006. Det er et lidt trist men på sin egen sære måde facinerende landskab at færdes i; slanke sortsvedne stammer uden krone, gamle massive træer der er brændt op indefra. Heldigvis kan man også se hvor hurtig naturen er til at regenerere, skovbunde var grøn og Eucalyptus voksede op overalt.
Resten af dagen stod på firehjulstrækker kørsel - den overvejende grund til at mændene eller i dette tilfælde drengene tager på camping langt ude i skoven. En af de største udfordringer er "Trappeopgangen" en stykke stejl vej belagt med meget ujævne klipper. Vi måtte dog lige vente en god times tid før vi kunne køre ned af trapperne, da fem biler på vej op skulle passere - en af dem måtte trækkes fri! Jette viste sig for at være en rigtig god firehjulstrækker kører, over stok og sten og igennem en flod det gik.
Den sidste da besluttede vi os til at gå op ad Mt. Coppola, en tur der i følge et skilt skulle tage to timer og være fire kilometer. Fire kilometer på to timer - neeemt! Men det var de så ikke, det viste sig også for at det var fire kilomter og to timer hver vej!. Vi havde selvfølgelig valgt at gøre det midt på dagen, hvor solen brændte allermest - og den skal man ikke spøge med hernede. Hudkæft er nærmest en folkesygdom.
Udsigten fra toppen var dog turen værd, skov, skov og mere skov under en blå himmel. Her skal lige nævnes at jeg faktisk ikke var helt på toppen, var for doven til at kravle op på den sidste "knold", men Jette og Jon var helt oppe og så var det jo godt at der var en der kunne stå længere nede og tage billeder af bedriften :o)
Hvis nogen i overskriften undrede sig over hvad slangegang er, så er det den trampende gangart man udvikler når man er bange for slanger og ved at de er der. For de knap så slange kyndige; slanger hører dårligt men kan mærke viberationerne i jorden når man tramper. Jette og jeg var meget ivrige slangegængere!
Tilbage i Melbourne har den stået på arbejde hele ugen, jeg er så småt ved at vænne mig til det igen. Vejret har været lidt op og ned. Torsdag morgen ca. tre minutter efter at jeg var cyklet afsted på arbejde, begyndte det at regne! Så jeg var drivvåd og en lille smule slukøret da jeg ankom på arbejde - men det er jo bare som en gennemsnitlig dansk sommerdag!
Her i weekenden bliver der sol og varmt, så jeg er blevet inviteret til en "Barbie" - en grillaften. Søndag står den måske på en lille strandtur og så ellers almindelige kedelige praktisk ting.
Det var alt for denne gang.
/Mia
No comments:
Post a Comment