Ja overskriften beskriver meget godt hvad jeg har bedrevet tiden med den sidste uges tid.
Sidste mandag startede jeg mit nye arbejde hos Fuji Xerox på RMIT (Royal Melbourne Institute of Technology) University, hvor jeg sammen med en kollega skal styre 350 eksamener gennem systemet. Det vil kort og godt sige at vi skal sørge for at de rigtige eksamener bliver printet i det rigtige antal, på den rigtige måde og til den rigtige dag. Det lyder jo egentligt meget simpelt, men det er en del procedurer der skal følges, da indholdet jo er af en lidt følsom karakter.
Der ud over hjælper jeg til med de almindelig opgaver i Admin; besvarer spørgsmål om print fra nogle af universitetes mange fakuelteter, tager imod ordre, taster dem ind i systemet og sørger for at de bliver leveret til tiden. Hvilket alt sammen er meget lig hvad jeg jeg lavede i Vester Kopi, dog er der her en væsentligt mindre produktportefølje, hvilket gør det hele meget mere ensformigt. Tilgængæld er det herligt ikke at blive "forstyrret" af kunder i det samme omfang som i Vester - det er faktisk muligt at fordybe sig i tingene.
Grand Slam Cirkuset, som de kalder det hernede, er kommet til Melbourne i form af Australian Open, som bliver afholdt i surprise... Melbourne.
Jeg er ikke særlig interesseret i tennis og har vist aldrig set en hel tennis kamp før, men jeg syntes alligevel det kunne være sjovt at komme ind og snuse lidt til atmosfæren. Så lørdag lokkede jeg Jette og Jon med, trods truende regskyer på himlen. Vi var da heller ikke engang nået at komme ind, før det begyndte at regne (første gang siden før jul) og så kan de små sarte tennisstjerne altså ikke spille. Så sad vi ellers der i timevis og ventede, så snart regnen stoppede, vimsede der en hel hær at bane-tørrere ud på banen for at få vandet væk, selv striberne fik en omgang - af en stakkels fyr med et håndklæde, der pænt måtte ligge på knæ og større vandet af striberne meter for meter!!! Lige så snart de havde fået banen nogenlunde tør startede regnen igen og sådan legede himlen kispus med Australian Open hele lørdagen. Så jeg fik ikke set skyggen af en tenniskamp.
Desværre vil dem som følge med i tennis hernede fra vide, at hun allerede mandag røg ud. Men det er ok når man er oppe mod verdens nr. 3 og formår at give hende seriøs modstand.
Mens vi tullede lidt rundt og så på løjerne om søndagen, fik vi da lige set Venus Williams på træningsbanen. Bagefter kom hun gående lige forbi os og jeg fandt ud af at hun er højere end mig! Til at træne med hende var der ikke mindre end tre mandelig spillere, som på skift spillede mod hende - dronningen holder hof. Øh... nå nej, det er vist noget med at det er hendes lillesøster Serena der er dronningen af de to, men hvad ved en tennis novice om det.
I den kommende weekend, som er en lang weekend fordi australierne fejre Australia Day om mandagen, tager jeg på camping i bushen med Jette og Jon (Ja, det er dem igen - helt forståligt at de kalder mig plejebarnet). Jon og nogle af hans venner er lidt af nogle campingnørder og for at lokke Jette med, gav han hende i julegave et par trekkingstøvler, som nu skal afprøves. Det er vist normalt noget med at de køre ud i bushen i deres store firehjulstrækkere, slå lejr og drikke en masse øl, men fordi tøserne skal med, så opper de sig måske lidt og kommer op af campingstolen.
Jeg glæder mig under alle omstændigheder. 3 dage med mad over bål, ingen bad og skøn natur, er lige mig.
I hører mere...
Mia
No comments:
Post a Comment