Farvel til Ghana som 30-aarig og dronning

Ja der skete ting og sager i min sidste uge i landsbyen - her kommer historien om hvordan jeg blev royal...

I alle store og smaa landsbyer i Ghana er der en hoevding (Chief) og en dronningemoder (Queen Mama). De to er fra forskellige familier men er ikke gift med hinanden. Hoevdingen er den overste i aeldreraadet og dermed den overste mndighed i landsbyen. Aeldreraadet bestaar kun af maend, saa hvis kvinderne vil have noget taget op i aeldreraadet skal de gaa igennem dronningen, som saa taler kvindernes sag.
Man udvaelges til hoevding eller dronning, men det er kun personer fra bestemte familier der kan komme i betragtning til disse aerefulde hverv, saa da jeg hoerte at der skulle udraabes en ny dronning i landsbyen, var jeg selvfoelgelig meget interesseret i at vaere med til cermonien. Foerste del af cermonien skulle foregaa naeste morgen (paaske loerdag), saa jeg var klar kl. 05 og ventede paa at James, min "assisent", skulle komme og hente mig og tage mig med til det hus hvor den kommende dronning bor. Dagen foer kunne han ikke afsloere hvem der skulle vaere den nye dronning, personen maa nemlig ikke vide det selv.
Jeg ventede laenge, men endelig kom James og da han foerte mig ud i husets stoerste rum sad der en masse mennesker, der i blandt hoevdingen og dronningen, alle smilede meget hemmelighedsfulde - hmm... taenkte jeg, der er et eller andet lusket her og det viste sig da ogsaa snart for, at jeg i stedet for at vaere tilskuer til cermonien skulle vaere midtpunkt; Aeldreraadet havde besluttet at udraabe mig til "Dronning af Udvikling i Hodzo Achianse". Det blev annonceret meget hoejtideligt af hoevdingen som ogsaa holdt en tale til mig, derefter kastede kvinderne hvidt pulver paa mig og alle sang og dansede. Jeg var selvfoelgelig meget beaeret og noget overrumblet. Dagen efter skulle cermonien fortsaette med en troningscermoni og faelles gudstjeneste for landsbyens tre kirker, hvor det officielt skulle annonceret for landsbyen at jeg var blevet udraabt til dronning, samt hvad mit nye dronningenavn ville vaere.

Naeste morgen fik jeg overrakt en meget smuk udskaaret tronstol, som nu tilhoerte Mama Dunyo, hvilket betyder "Dronning af gode nyheder" paa det lokale sporg ewe. Jeg fik ogsaa udpeget en tronfar og tronmor, som fremover har til opgave at passe paa mig og tronen - ikke nogen nem opgave afstanden til Danmark taget i betragtning!
Efter morgenmaden og et royalt hvil (det er haardt at vaere dronning hi hi...) blev jeg foert til min husholderskes hus, hvor jeg blev iklaedt mit nye dronninge toej; mange meter vaevede klaeder der blev viklet rundt om mig, samt en masse halskaeder, armbaand og speciallavede sandaler. Derefter blev jeg foert i procession gennem landsbyen, foerst til hoevdingens hus og derefter til moedepladsen hvor cermonien/gudstjenesten skulle foregaa. Mit foelge bestod bl.a. af to unge piger iklaedt traditionelt toej, den ene bar min tronstol paa hoevedet og den anden en stor balje med diverse dyre stoffer og madvare som skal vise forfaedrene hvor betydningsfuld den nye dronning er.
Der blev bedt boenner, sunget og danset, doneret penge og holdt taler i tre timer. Det var temmeligt varmt og ubehageligt i alt det toej, men jeg maatte jo tage det som en dronning og fortsaette med at smile og vinke (Jeg forstaar hvordan du har det Mary!). Det blev ogsaa annonceret at jeg skulle holde en tale for landsbyen, saa jeg maatte jo lige improvisere, men fortalte selvfoelgelig at jeg var meget stolt og beaeret over at de havde udraabt mig til dronning og at jeg ville goere mit bedste for at leve op til mit nye hverv selv naar jeg er tilbage i Danmark.

Dagen efter var jeg aeresgaest ved et stort paaskearrangement for de fire landsbyer i omraadet. Jeg havde faaet syet en nederdel og top i noget afrikansk stof og det var et rigtigt hit, at jeg havde intrigreret mig paa den maade.
Jeg blev placeret mellem det der svare til det lokale byraadsmedlem og et parlementsmedlem. Parlementsmedlemmet Mr. Nkfourh var en meget beleven mand og ville vide hvad min holdning var til emner som udviklingsbistand, Vestens politik overfor Afrika og andre relaterede emner. Da han skulle videre til et andet arrangement, inviterede han mig paa middag dagen efter, da han gerne ville diskutere videre og hoere mere om det projekt jeg arbejde med i landsbyen.
Saa tirsdag efter at jeg havde forsoegt at faerdiggoere ting paa kontorets computer, hvilket ikke lykkedes pga. en af de utallige stroemafbrydelser, blev jeg hentet i en stor sort bil og saa spiste jeg ellers middag med Mr. Nkfourh i hans private restaurant i Ho. Jeg talte selvfoelgelig varmt for bageri projektet i landsbyen, da det er ret vigigt at have stoette fra en mand som ham, der kan traekke i de rigtige traade og kender de rigtige mennesker.
Bagefter blev jeg koert tilbage til landsbyen og selvom det var temmeligt sent, var der flere der kiggede langt efter den store sorte bil som jeg hoppede ud af - det er ikke hverdag at der kommer biler forbi der er nyere end 40 aar!

Torsdag den 12. April var det min foedselsdag og samtidig min sidste dag i landsbyen. Jeg havde annonceret at jeg ville holde en kombineret foedselsdags- og afskedsfest om aftenen og var ret spaendt paa hvor mange mennesker der ville dukke op. Hele dagen kaempede jeg med at blive faerdig paa kontoret i Ho, der var en del rapportering og vurderinger som skulle afsluttes. Men jeg fik da ogsaa lige tid til at snakke med min familie, som alle ringede og oenskede tillykke.
Om aftenen blev der stillet op til fest foran det hus hvor jeg boede. Baenke og stole blev slaebt til og jeg anrettede et bord med kiks, slik, vandmelon og saftevand til de fremmoedte. To af de unge fyre hentede deres stereoanlaeg og saa blev der ellers spillet afrikansk musik. Hen ad otte tiden var der omkring 100 mennesker moedt op saa den officielle del af programmet - ja, de havde selvfoelgelig lavet et helt program med taler, gaveoverraekkelse og selvfoelgelig ogsaa lige et par boenner, kunne gaa i gang.Det var meget roerende; hoevdingen holdt en meget fin og personlig tale til mig, jeg fik overrakt seks meget flotte traemasker og en flere vaevede klaeder med tekster broderet paa. Jeg holdt ogsaa en lang tale (denne gang havde jeg forberedt mig) hvor jeg takkede de forskellige og understregede hvor vigtig det var at alla i landsbyen bakker op om projektet hvis det skal lykkedes. Det er en tradition at vaerten giver aeldreraadet en flaske gin eller snaps, saa jeg overrakte meget hoejtideligt en flaske snaps til den aeldste. Efterfoelgende var der dans til langt efter den normale sengetid, jeg morede mig kongeligt og kunne ikke have oensket mig en bedre foedselsdag.

Dagen efter var det tid til at pakke sammen og sige farvel til alle. Jeg havde koebt gaver til alle dem jeg havde arbejdet med og som havde hjulpet mig, hvilket de blev oven ud lykkelige for, selvom det bare var smaa erkendeligheder.
Endelig kom taxien og min rygsaek samt en kaempe kasse med min trone og alle de andre gaver blev laesset ind. Der ud over masede der sig otte mennesker ind, som alle ville foelge mig til Ho og soerge for at jeg kom godt afsted med bussen til Accra.
Det var naesten med taare i ojenene at jeg vinkede farvel til dem da bussen koerte. Det er sjaledent at man oplever en saa ubegraenset gaestfrihed og saa mange elskelige mennesker, der alle forsikrede mig om at jeg altid ville have et hjem i Hodzo Achianse at komme tilbage til.

I Accra tog jeg direkte til DHL, dels for at hente en foedselsdags pakke fra min mor og dels for at forhoere mig om priser for at faa sendt min kaempe kasse hjem til Danmark. Jeg havde regnet med at den kunne komme med et skib, men saa skulle jeg koebe en hel container, det "billigeste" var at faa den sendt til Kastrup, hvor den saa skal afhentes.
Foedselsdags pakken fra min mor indeholdt bl.a. en masse danske sladder blade, tre daaser leverposej og to poser familie guf, saa da jeg havde tjekket ind paa et hotel holdt jeg min eget lille private danske foedselsdags fest.

En dag paa stranden og en dag med at ordne praktiske ting omkring forsendelsen af pakken, og saa var det pludselig tid til at skulle i lufthavnen.
Jeg reddede mig en forkoelse paa flyet, saa mit doegn i Johannesburg blev brugt paa at ligge under dynen og faa shoppet nogle af de ting jeg efterhaanden var loebet toer for.
Onsdag den 18. april hoppede jeg paa flyet til Madagascar. Jeg glaedede mig selvfolegelig til at opleve Madagascar men mest til at se min far, som ville ankomme senere samme dag.

Mere om Madagascar og gensynet med farmand senere...