Løsningen kom helt af sig selv, for efter at have travet Hong Kongs gader tynde, var det en udsøgt nydelse at shoppe en luksus fodmassage med pedicure og manicure inkluderet - on the spot. Resten af shoppetrangen fik jeg styret ved at prøve en masse spændende restauranter - Sushi er uforskammet billigt, så det blev nydt i stor stil, men fik da også tid til at prøve Dim Sum og et par lokale gadekøkkener.
Nu lyder det måske som om jeg har shoppet og spist dagene væk, men fik da både tid til at besøge det historiske museum og nyde udsigten fra "The Peak" Hong Kongs højeste klippe (500 og noget meter) - der var så også lige et shoppingcenter.
En af de andre store attraktioner er havnen, som er et naturligt omdrejningspunkt for de mange øer og fastlandet. Små færger skiber pendlere og turister fra den ene side til den anden og store container skibe fragter Made in China-vare ud af Hong Kong.
Turistern kan nyde udsigten til Hong Kong Islands Skyline på en fin promenade, hvor der i bedste Hollywood stil er lavet en Walk of Fame, her omdøbt til Walk of Stars. Nu kender jeg ikke super mange kinesiske skuespillere, men fandt da Jackie Chans stjerne.
Hver aften er der fra promenaden udsigt til et stort lyd og lysshow med 33 af Hong Kongs store skyskrabere. Og de sparer ikke på krudtet, det er herligt kineser kitch i bredformat.
Nå det var Hong Kong express, næste stop Australien.
No comments:
Post a Comment