Hej alle der har råbt på en afslutning af blogskrivningen fra Afrika.
Ja, som det jo efterhånden er kendt, valgte jeg at følges med Karin & Kate hjem, to uger før planlagt hjemkomst. Det var en udsøgt nydelse at overraske min mor og far, som ikke vidste at jeg kom hjem før tid - selvom min mor først ikke kunne kende mig! Kom hjem til de fire gode sommer dage i starten af august, efter i flere måneder at have hørt på klynk og brok om det dårlige sommervejr derhjemme - men som bekendt var det jo kun cirka fire dage med godt sommervejr, så jeg blev også hurtigt introduceret til den almindelige småkedelige/efterårsagtige såkaldte sommer i DK.
Havde alle mulige gode intentioner om at få afsluttet bloggen med en beskrivelse om Karin & Kates ferie med mig i Tanzania og Kenya. Fik da også startet på beskrivelsen, som hurtigt udviklede sig til endnu en af de laaaange rejsebeskrivelse, som I der har læst på bloggen jævnligt må være ved at være godt trætte af.
Nu er der så gået mere end en måned og beskrivelsen, i den kendte form, er ikke kommet videre og gør det nok heller ikke. I stedet kan jeg kort fortælle at vi efter en virkelig spændende safari tog et par dage til foden af Kilimanjaro. Ikke for at bestige det, som andre mere fitte turister gør, nej vil ville bare have et kig til toppen og så ellers mænge os lidt med de lokale. Det lykkedes, vi fik et par korte kig til den (endnu) sneklædte top igennem et ellers tykt skytæppe. Vi fik også besøgt en skole, et børnehjem (ja jeg var ikke i tvivl om at det var to pædagoger jeg havde fået fornøjelsen af) og hang ud i den lokale bananøl bar.
Der efter gik turen direkte til Zanzibar, krydderiøen ud for Tanzanias kyst. Her nød vi et par intense dage i hovedbyen Stown Town, hvor Swahili-kulturen virkelig trives. Herefter slog vi os ned i en hytte ved en lækker strand. Her fik vi solet, badet, dykket, nydt solnedgangene med en kold øl eller to ved hånden og spist en masse lækker mad. Vi fik da også lige arrangeret noget underholdning til en fælles venindes bryllup (over noget mere god mad og flere øl) fik hennatatoveringer på fødderne og Kate forelskede sig en lokal fyrs lækre brune øjne :o)
Næste destination var Mombasa i Kenya, som vi nåde efter en lang og meget støvet bustur fra Tanzania. Her fik vi besøgt et center hvor handicappede kenyaner producere forskellige spændende produkter, som sælges videre til forskellige steder i verden - et virkelig veldrevet og eksemplarisk projekt. Vi nåde også lige en tur i biffen for at se en indisk thriller, en sejltur på en luksus dhow (traditionel træbåd) med musik og seafood platte, inden vi hoppede på toget mod Nairobi. Da vi trådte ud af togstationen i Nairobi var det i en lettere anspændt forsvarsposition. Det er vel ikke for ingen ting at Nairobi bliver kaldt for Nairobbery og regnes for en af de værste byer i Afrika. Stor var vores overraskelse da det viste sig at der var masser af mennesker på gaden, et helt normalt butiksliv og at den offentlige transport faktisk var sat i en form for system - altså ingen grimme oplevelser her. Vi tog en dag bussen til Karen Blixens hus i forstaden Karen (sejt at have en forstad til Nairobi opkaldt efter sig), hvor der i dag er museum og mulighed for en guidet tur i huset ved foden af Ngong Hills. Hvem får ikke "Out of Africa" filmens indgangssætning i tankerne, hvor Meryl Streep med en yderst affekteret stemme siger "I once had a farm in Africa". Karin og Kate nåde også at håndfodre og sågar kysse et par giraffer inden det blev tid til at vende tilbage til vores hotel i Nairobi og den sidste pakning af rygsækken inden afgang mod Danmark.
Jeg havde forudset at jeg ville tude på vej hjem i flyveren (egentligt ikke så svært at forudse hvis man kender min historik som tudeprinsesse), og det kom til at holde stik. På en måde glædede jeg mig til at komme hjem og se familie og venner, indsnuse Københavns velkendte byliv og sætte tænderne i et æble uden at det først skulle skylles og skrælles. På den anden side var jeg rigtigt godt gammeldags ked af at skulle forlade Afrika, som jeg i løbet af de sidste seks måneders oplevelser på godt og ondt har fået helt ind under huden. Det er svært at forklare hvorfor Afrika har gjort et så meget dybere indtryk på mig end for eksempel Asien. Men en kombination af de mange latterudbrud jeg har delt med folk og fæ i busser og landsbyer, de mange smukke landskaber og ikke mindst alle de utroligt venlige og gavmilde mennesker der har inviteret mig på mad og husly, selvom de går rundt i laser, bor i lerhytter og lever af ris.
Når jeg efterfølgende har siddet og redigeret alle de mange billeder fra rejsen (og der er mange!), har der hver gang bredt sig en varm følelse i mig, er sku nok en smule forelsket i Afrika. Hvor mærkeligt det end lyder, så må det tætteste jeg har været på lykken i lang tid, være de mange timer jeg har siddet i overfyldte busser, med solen bagende ind gennem vinduet og kigget ud på det afrikanske landskab og hverdag, med Frank Sinatras "Come fly with me" i ørene. Ja, tænk at der ikke skal mere til at gøre mig næsten lykkelig.
De mange timer for mig selv, langt væk fra stress og jag har også givet mig mulighed for at tænke en hel masse - over hvad ? Det lyder selvfølgelig flot og muligvis en smule fortæsket at svare; livet, fremtiden, hvorfor verden er skruet sammen som den er og alle de andre store spørgsmål, men faktisk er det befriende at have tid til alle den slags tanker som normalt drukner i dårlig samvittighed over alle de ting man ikke har når i hverdagen. Karin og Kate blev da også hurtigt enige om at jeg vist havde haft alt for meget tid til at tænke, da jeg en af deres første aftner i Afrika blev lidt for filosofisk. Men trods risikoen for at blive beskyldt for at være lommefilosof kan det anbefales - at tænke de store tanker - vær dog opmærksom på at det er stærkt vanedannende.
Var det så en ny og bedre Mia der stod der i lufthavnen i Kastrup og var klar til at tage hul på et par måneders arbejde og hverdagsliv i Jylland inden Australien? Ja det er, men jeg opdagede også hurtigt hvordan man falder tilbage i det gamle liv, dets vaner og væremåder. Men jeg hænger i og forsøger at bevare noget at den afrikanske ro der sænkede sig over mig i takt med at mit pas blev fyldt op med landestempler.
Nu er der nok nogen der sidder og tænker, hold da kæft hvor hun smøre tykt på! Har hun helt glemt de mange dage med dårlig mave og spurt til det nærmeste, og helt sikkert uhumske, hul i jorden, alle de irriterende billethajer på busstationerne, folk der prøver at snyde en fordi man er hvid og derfor har penge og de mange busnedbrud og endnu flere timers venten på overfyldte busser? Nej jeg har da ej, det er bare en del af den afrikanske hverdag og dermed af rejselivet.
Noget helt andet er fattigdommen, ulighederne, de korrupte politikere, uretfærdige handelsbarriere og alle de andre ting som forskellige nødhjælps- og udviklingsorganisationer i de sidste tredive år har prøvet at udrydde, for det meste uden de store holdbare resultater. Der findes ikke noget enkelt svar på hvorfor det er sådan, hvorfor Afrika er det eneste kontinent i verden der er blevet fattigere i de sidste 30 år, hvorfor de ikke bare kan få det til at fungere. Med fare for at få Peter Gemmelke og hans kumpaner i Landbrugsrådet på nakken, vil det da være en start, hvis vi fik fjernet landbrugsstøtten fra de danske landmænd (og andre velhavende landmænd verden over) og i stedet smider nogle af de frigjorte summer i bæredygtige landbrug i Afrika.
Nå nok om hvordan Mia mener at hun kan redde Afrika, for det har hun faktisk ikke meget forstand på, og videre til serviceoplysningerne. Mange har spurgt mig om meget, men her er svar på nogle af de mest gængse spørgsmål:
FAQ
Billeder: Jeg har efterhånden fået stykket et slideshow sammen med et udvalg af de bedste billeder. Det tager det meste af et par timer, så hav god tid hvis du spørger mig om du må se dem.
Artikler: Jo, jeg har tænkt på at skrive nogle artikler til danske aviser eller magasiner, men skal lige have fundet ud af hvordan jeg vil gribe det an og så må vi se om det kommer længere end til det.
Hjem: Jeg bor hos min mor i Hobro, så er ikke så meget i København, men alle er velkomne i det jyske - det er faktisk ikke så slemt. Ellers kan I ringe på 60 14 46 19 eller mit mors fastnet nummer 98 52 09 18.
København: Mit næste besøg i København bliver nok weekenden d. 13-14. oktober, så giv lyd hvis vi skal finde ud af noget.
Australien: Jeg ved endnu ikke helt hvornår jeg kommer afsted til Australien, men satser på engang i november.
På Swahili betyder ordet safari "at være væk" eller "at være på rejse" og begge dele føler jeg passer rigtig godt på det sidste halve års flakken omkring - så jeg kan kun sige at; min safari er slut! Derfor bliver dette det sidste fra mig inden jeg flyver til Australien - for så har jeg selvfølgelig tænkt mig at skrive lidt om stort og småt fra Down Under.
Mia
No comments:
Post a Comment